I sidste uge skulle Nanna og jeg være i nursery. På grund af hygiejne, skal vi have indendørs sko på og et tørklæde om håret. Skoene er okay, men tørklædet er meget varmt. Også selvom vi har købt nogle meget tynde nogle. Så vi gik rundt som et par fine vaskekoner.
Ugen gik rigtig godt, men der er dog meget ventetid fra kl. 13-15. Her sover børnene - og det SKAL de. Hvis de er vågne, er det bare ærgeligt og de får lov til at blive liggende. Jeg forstår godt hvorfor de gør det, men det er bare svært og man skal lige vende sig til ikke bare at tage dem op som vi gør i Danmark.
Det at trøste bliver som sådan ikke beregnet for noget godt hernede. Børnene skal lære at klare og trøste sig selv og har de grædt længe nok, får de at vide at nu skal de stoppe. Det er utrolig frustrerende at se på, men det virker. De gange hvor jeg har prøvet at trøste et barn, er der faktisk gået længere tid før barnet er holdt op med at græde end når de får at vide at de skal stoppe.
Generelt er børnene i vuggestuen meget mere stille på Mauritius end i Danmark. De har lært disciplin og er dygtige til at sidde stille, men de gør det jo også det meste af dagen. De leger ikke med hinanden, men har kun parallellege. Jeg har snakket med lederen om at man sagtens kunne indføre nogle fysiske aktiviteter eller bare aktiviteter hvor de ikke skal sidde på en stol og tie stille, samtidig med at de ikke larmer eller er støjende(som de ikke må være). Og at studier viser at fysisk aktivitet forbedrer koncentrationsevnen (grunden til at de skal sidde stille er nemlig for at øve sig i at koncentrere sig). Han siger at han syntes at jeg har nogle observationer og prøver at overtale mig til at tilbringe min praktik der, men jeg tror at jeg vil lære meget mere ovre i specialskolen. Men det er da altid rart at blive bekræftet i ens observationer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar