Igår (lørdag), blev jeg spurgt om jeg ville med på fisketur med David, hans onkel og hans fætter. Jeg sagde ja tak og kom med. Jeg kommer ombord på båden og vi tager udenfor lagunen for at fiske. Der er glas i bunden af båden, så det var rigtig sjovt at kunne følge med i hvad der var lige under en. Vi stillede os op flere forskellige steder. Det var mærkeligt når der var noget der bed på krogen. Nogle gange føltes det som om at der var en kæmpe fisk der bed på og når den så kom op, var det blot en lille en. Men på trods af det, fange jeg 4 fisk i alt og et par stykker med hjælp. Nogle af de andre fangede flere og større fisk. De fleste af dem var meget farverige og flotte. En af de fisk som jeg fangede, bliver betragtet som den dyreste fisk pr. kilo på Mauritius, så jeg var ret stolt over min fangst. Davids onkel fangede mange og det var let at se at han var en garvet fisker, der har fisket det meste af hans liv. Jeg syntes selv at jeg blev okay til at sætte linen ud til sidst og de sidste par fisk fangede jeg helt uden at skulle have hjælp.
Da vi kom ind på land igen, rensede David nogle fisk til mig, så jeg kan lave noget mad med dem. Han gik ud og fangede en masse søpindsvin og tog skallen og gav mig en ske. Han sagde at jeg skulle smage dem. Det tog lidt overtalelse at putte det i munden, men jeg gjorde det til sidst. Det smagte faktisk bedre en jeg havde forventet, men jeg tror at det ville have været bedre med noget citron på. Første var det salt, men efter lidt tid blev det en sødlig nødde/frugtsmag. (hvis altså man skal sammenligne det med noget). Der kom en ældre dame hen og jeg fik lov til at vise hende hvordan man gjorde og folk kom hen for at tage billeder med vores fisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar