Torsdag var vi alle inviteret til Seb's (Sabby) fødselsdag. Seb er DJ på vores lokale bar Mafiozzo. Seb havde sørget for sprut og juice og der kom løbende forfriskninger som små pizzaer, hvidløgsbrød og kammuslingeburger på spyd. Det er enormt hyggeligt på denne bar og alle er glade. Der var en masse god musik og man fik lyst til at danse, men der var nogle mauritianske piger, der virkelig forstod at ryste med kroppen - næsten en moderne og hurtig udgave af sega eller som man ser det i musik videoer. Der kunne de hvide piger godt gå hjem, og vi kunne bestemt ikke hamle op med det. Det var dog rigtig sjovt at kigge på det. Jeg kom dog ud at danse, da en frisk mand på 60 år spurgte. Han var far til en af de franske piger vi havde mødt dagen før. Alt i alt var det en rigtig hyggelig aften. Vi er efterhånden ved at have fået mange nye venner hernede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar