Mandag:
Endelig kom dagen hvor vi skal starte vores observationsperiode. De første uger skal vi observere de forskellige instanser på Terre de Paix, for herefter at vælge hvor vi gerne vil være. vi bliver delt op, så vi kun er 2-3 hvert sted. Nanna og jeg skal i denne uge være på specialskolen og være med til nogle forældremøder.
Da vi kom til skolen, blev vi budt velkommen og fik forklaret at vi skulle deltage i morgenmødet. Her fik vi lov til at vælge 3 timer som vi ville deltage/observere i. Jeg valgte engelsk, agri culture og musik.
Indtryk af ADS (Specialskolen):
Min første time var engelsk. Vi sad i skolegården og havde tavleundervisning. Der var 5 elever og så læreren. Niveauet er meget lavt og selv læreren Nisha's niveau var heller ikke det helt store. En af de unge gik efter 5 min, mens to andre kun sad og tegnede. De unge gider kun de timer hvor der sker noget fysisk aktivt. Jeg spurgte om de altid kun har tavleundervisning, hvilket hun svarede ja til. Derfor tænker jeg at det kunne være fedt at lave et projekt, hvor man flytter undervisningen væk fra skolegårdens larm og afbrydelser. Det kan eksempelvis være at tage ud i naturen og lære om denne på engelsk. Alvina (min vejleder) syntes rigtig godt om ideen da jeg snakkede med hende om det.
Næste time var agri culture. Vi gik hen til en have hvor undervisningen skulle foregå. Jeg forstod ikke rigtig hvad timen egentlig gik ud på, for der blev kun brugt ca. 10 min af timen hvor de fjernede ukrudt. Resten af tiden gik de unge bare lidt rundt og spurgte mig om Danmark. De kunne ikke engelsk, så læreren Jean måtte oversætte alle spørgsmål.
Frokosten foregik ved at jeg sad ved Jearn's bord med 5-6 drenge. Drengene hentede maden og derefter øsede Jean maden op på deres tallerken. Det virkede mærkeligt at 16-17 årige drenge ikke selv skulle øse op, men sådan er det åbenbart ikke her. Her smagte jeg også for første gang på vandet, da jeg ikke ville tage mit eget vand op foran drengene.
Sidste time var musik. Vi gik op i et alt for lille lokale og sad ca 10-12 mennesker og en masse musikinstrumenter på 6-7 kvadratmeter. Her læser man ikke noder, men vælger en sang fra mobilen og holder den op for mikrofonen. Så sidder man med hvert sit instrument og lytter sig frem til noderne. Jeg fik stukket en tamburin i hånden og skulle så bare falde ind i rytmen. Rimelig grænseoverskridende, når de unge sidder der og har godt styr på deres instrumenter.
Tirsdag:
Da vi ankom til Terre de Paix, var der lidt ventetid inden vi skulle op i deres "bordingschool". Vi blev fulgt derop af Isabel, som er der 4 dage om ugen. Hun viste os rundt i lejligheden, hvor der bor 7 drenge i alderen 13-17 år. Da drengene kom blev vi hurtigt præsenteret for dem og herefter blev vi spurgt om vi ville spille "Karom" - en form for bob, men uden stave og lidt andre regler. Her fik vi set hvor svært det er at kommunikere med de unge når de ikke kan engelsk og vi ikke kan kreol. Derfor er det vigtigt at vi hurtigst muligt for det lært.
Efter vi havde været der i en god time, skulle vi til forældremøde i Bambou(en anden by). Vi kørte i deres minibus, sammen med nogle børn som skulle sættes af ved forskellige huse/ressidenses. Det var aldrig gået i danmark at køre 18 mennesker i en minibus til 12-14 mennesker. Og så tilmed uden seler, men det var rigtig hyggeligt.
Vi ankom til Centre de Junesse (ungdomscenteret) og gik ind. i løbet af hele mødet kom der kun 4 forældre. De fik en kort præsentation til hvad der foregik på skolen og herefter fik de en udtalelse om deres barn. Da de gik, fik de hver 5 dåser tun med hjem. Jeg spurgte hvorfor de fik det og hertil svarede de at mange af familierne er under fattigdomsgrænsen, så det rækker langt med lidt mad. Hvis de fik penge, vil det med stor sandsynlighed gå til stoffer eller alkohol. Da der ikke kom flere forældre, blev vi hentet af bussen som kørte os helt hjem.
Indtryk af bordingschool:
Mit første indtryk af lejligheden var et ungdomsfængsel uden privatliv. Der er ingen døre i lejligheden og de sover 2-3 på hvert værelse. Det virker ikke særlig personligt, da der kun er det absolut nødvendige og ingenting på væggene. Jeg fik af vide at dette var mere for de drenge som ikke passede ind i de ande huse(ressidenses). Børnene/de unge kommer stort set ikke udenfor TDP i hverdagende og der bliver ikke lavet ture ud af huset på nær i ferierne. Nogle af drengene tager hjem til deres forældre, onkler, bedsteforældre i weekenden, men en af drengene har ikke kendskab til sine forældre og tager derfor med Isabel hjem. Der virker umiddelbart mere roligt end nede i gården, men mens vi var der, var der en dreng, som fik en lussing af en af de andre unge. Han blev heldigvis ikke vred som vi tit ser det med dem, så de ender i slagsmål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar