Terre de Paix

Jeg tror ikke at jeg helt har fået beskrevet ordentlig hvad Terre de Paix er, for Astrid har skrevet og spurgt om Terre det Paix er et børnehjem, en skole, en vuggestue eller hvad det er og til dette er svaret det hele. Nogle af tingene har jeg måske beskrevet før, men så må i bare springe det over. Institutionen Terre de Paix er et stort sted der rækker over mange forskellige alders- og brugergrupper.

Nursery/preprimary school:
I et af husene har de vuggestuebørn ovenpå og førskolebørn nedenunder. De har ikke en børnehave som vi kender det i Danmark, men en undervisningsbaseret hverdag fra 3års alderen til 6 år, med meget stillesiddende aktiviteter. Mit førstehåndsindtryk af førskolebørnene og vuggestuebørnenes hus er, at det var et rigtig nydeligt hus, velholdt og fine farver, samt frodigt. Og det er delt op i små huse, et stort fælles rum til undervisning, og så er der mindre, såsom et hus, hvor de kan sidde og lave aktiviteter som musik. Dog går meget af børnenes dag med at lære at sidde stille og der sker ikke rigtigt andet end det. Der hører også to social integrators til dette hus, som tager ud til familierne og samtidig kontrollerer deres projekter. Her kan nævnes hønseprojekt. Nogle af familierne får tildelt høns og de kan så sælge æg og dermed spare op til at købe flere høns. Det er en mulighed for at giver familierne en lille ekstra indkomt.

Special school:
I et andet hus er der specialskole for de børn op til 17 år. Dette hus er mere faldefærdigt og slidt. I første omgang virker det som om at der er en god atmosfære, idet børnene er glade og smilende. I næste omgang bliver der kastet borde og stole gennem luften i hovedet på en af de unge, eller to kommer op at slås. De unge har svært ved at sidde stille og koncentrere sig, så der er mange anderledes timer end vi kender i Danmark. eks. modellervoks time, botanik osv.
Lærerne tager også her ud til familier og laver projekter, samt at de tager ud og giver de fattigste familier noget mad. Det er i specialskolen jeg håber på at komme til at tilbringe min praktik. Jeg ved at det bliver en udfordring for mig og sikkert også hårdt, men jeg er villig til gøre alt for det og jeg er sikker på at jeg vil kunne lære meget af det.

Fosterfamilies:
De fleste af de unge bor i fosterfamilies med flere af de andre elever. Et hold forældre bor, ofte også med deres egne børn, sammen med 5-7 drenge eller piger i et hus der er stillet til rådighed af Terre de Paix. Disse familier er vi også ude at besøge med en socialworker. Det er også deres opgave at tage med børnene hvis de eks. skal besøge deres forældre i fængslet.

Bording school:
Ovenpå Terre de Paix, finder vi bordingschoolen, hvor der bor 7 drenge i alderen 13-17 år. Dette hjem er for de drenge som ikke kan tilpasse sige at være i forsterfamilierne og hvor skolen ikke lige ved hvor de skal placeres. Det er typisk deres sidste chance inden de ryger i ungdomsfængsel. Børnene bor på hjemmet fra mandag til fredag og er hjemme hos deres familie i weekenden. Hvis børnene ikke møder op mandag morgen, bliver der ringet til forældrene for at høre, hvorfor børnene ikke er der.

Homevisits:
Derudover tager de også hjem og besøger familier, hvor børnene stadig bor hjemme. Dette er dog ekstremt fattige mennesker der bor i huse lavet af blik, olietønder og tagpap. Store sten bliver brugt til at holde taget på plads og der er små dyr og mudder overalt. Terre de Paix har løbende kontakt til disse familier og besøger dem ofte eller inddrager dem i projekter.

Målgruppe:
Børnene kommer fra forskellige vilkår, men har allesammen nogle svære adfærdsvanskeligheder eller problemer som gør, at de skal have hjælp. Mange af dem er blevet misbrugt eller har levet under meget usle forhold og har derfor ikke har lært hvordan man begår sig sammen med andre. Der er også nogle af børnene, hvis forældre er i fængsel på grund af vold eller overgreb. Her er det også Terre de Paix der sørger for at børnene/de unge kommer ud og besøger dem i fængselet, hvis børnene/de unge selv vil.
Generelt er specialskolebørnene meget udadreagerende og det er ikke unormalt at hvis de kontakter hinanden, er det ved at give et slag i ryggen, tage kvælertag på hinanden mm. Der skal heller ikke meget til, før de kaster med ting eller kommer op at slås. Overfor os studerende er de dog meget venlige og interreseret i at snakke med os, men overfor mange af lærerne, kan der hurtigt opstå nogle problemer eller uoverensstemmelser. Jeg har også erfaret at nogle af de mindre børn ofte søger tilflugt hos os, hvis der er nogle ældre børn efter dem. Jeg tror vi er for nye til, at de tør gøre så meget lige ved siden af os.

Jeg håber du fik mere ud af de Astrid, ellers må du skrive til mig igen.