mandag den 18. februar 2013

Ny park til skolebørn

I denne uge skulle Nanna og jeg rigtig have været på hjemmebesøg i fosterfamilierne om eftermiddagen, men på grund af en ny park til bl.a. Terre de Paix, går al tid med at gøre klar til indvielsen af denne, hvor sponsoren og ministeren kommer. Derfor mødte vi i stedet kl. 8.30 for at deltage i timerne. Men endnu engang skete det at der ikke kom nogle børn, fordi det regnede. Derfor sad vi bare og kiggede i et godt stykke tid. Jeg gik dog op i bordingschoolen og spillede Karom med en af drengene. Vi skulle have deltaget i et møde, som så blev aflyst på grund af sygdom. Alvina vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre med os, så til sidst sagde hun at vi kunne tage hen i parken og hjælpe med færdiggørelsen af et sponsertræ. Så det gjorde vi og her sad vi og lavede blade af ståltråd.
Da vi havde været det et godt stykke tid, tog vi hjem. Vi kom til at gå en kæmpe omvej for at komme til bussen, så det tog os halvanden time og komme hjem.

Indtryk af parkprojekt:
Formålet med parken, er at børn fra forskellige skoler, kan komme hen til parken og få stimuleret deres sanser. Både børn og teenagere. I parken er der plantet en masse blomster der dufter - der er også en masse sjælne blomster og træer. Der er frugttræer og bærbuske. der er grønne arealer som skal bruges til leg og envidere er der også små scener som skal bruges til at lege/spille teater og musik. Projektet er sponsoreret af en stor hotelkæde kaldet Club Met tror jeg det hedder. Jeg syntes projektet er godt og tanken omkring det er godt, men da det ligger et stykke fra skolen, er jeg i tvivl om hvor meget det kommer til at blive brugt, men man har da lov at håbe. Skolen går hvert fald meget op i det i tiden og det er spændende og følge med i hvor afhængig de er af at de kan blive sponsoreret.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar