Jeg tror ikke at jeg helt har fået beskrevet ordentlig hvad Terre de Paix er, for Astrid har skrevet og spurgt om Terre det Paix er et børnehjem, en skole, en vuggestue eller hvad det er og til dette er svaret det hele. Nogle af tingene har jeg måske beskrevet før, men så må i bare springe det over. Institutionen Terre de Paix er et stort sted der rækker over mange forskellige alders- og brugergrupper.
Nursery/preprimary school:
I et af husene har de vuggestuebørn ovenpå og førskolebørn nedenunder. De har ikke en børnehave som vi kender det i Danmark, men en undervisningsbaseret hverdag fra 3års alderen til 6 år, med meget stillesiddende aktiviteter. Mit førstehåndsindtryk af førskolebørnene og vuggestuebørnenes hus er, at det var et rigtig nydeligt hus, velholdt og fine farver, samt frodigt. Og det er delt op i små huse, et stort fælles rum til undervisning, og så er der mindre, såsom et hus, hvor de kan sidde og lave aktiviteter som musik. Dog går meget af børnenes dag med at lære at sidde stille og der sker ikke rigtigt andet end det. Der hører også to social integrators til dette hus, som tager ud til familierne og samtidig kontrollerer deres projekter. Her kan nævnes hønseprojekt. Nogle af familierne får tildelt høns og de kan så sælge æg og dermed spare op til at købe flere høns. Det er en mulighed for at giver familierne en lille ekstra indkomt.
Special school:
I et andet hus er der specialskole for de børn op til 17 år. Dette hus er mere faldefærdigt og slidt. I første omgang virker det som om at der er en god atmosfære, idet børnene er glade og smilende. I næste omgang bliver der kastet borde og stole gennem luften i hovedet på en af de unge, eller to kommer op at slås. De unge har svært ved at sidde stille og koncentrere sig, så der er mange anderledes timer end vi kender i Danmark. eks. modellervoks time, botanik osv.
Lærerne tager også her ud til familier og laver projekter, samt at de tager ud og giver de fattigste familier noget mad. Det er i specialskolen jeg håber på at komme til at tilbringe min praktik. Jeg ved at det bliver en udfordring for mig og sikkert også hårdt, men jeg er villig til gøre alt for det og jeg er sikker på at jeg vil kunne lære meget af det.
Fosterfamilies:
De fleste af de unge bor i fosterfamilies med flere af de andre elever. Et hold forældre bor, ofte også med deres egne børn, sammen med 5-7 drenge eller piger i et hus der er stillet til rådighed af Terre de Paix. Disse familier er vi også ude at besøge med en socialworker. Det er også deres opgave at tage med børnene hvis de eks. skal besøge deres forældre i fængslet.
Bording school:
Ovenpå Terre de Paix, finder vi bordingschoolen, hvor der bor 7 drenge i alderen 13-17 år. Dette hjem er for de drenge som ikke kan tilpasse sige at være i forsterfamilierne og hvor skolen ikke lige ved hvor de skal placeres. Det er typisk deres sidste chance inden de ryger i ungdomsfængsel. Børnene bor på hjemmet fra mandag til fredag og er hjemme hos deres familie i weekenden. Hvis børnene ikke møder op mandag morgen, bliver der ringet til forældrene for at høre, hvorfor børnene ikke er der.
Homevisits:
Derudover tager de også hjem og besøger familier, hvor børnene stadig bor hjemme. Dette er dog ekstremt fattige mennesker der bor i huse lavet af blik, olietønder og tagpap. Store sten bliver brugt til at holde taget på plads og der er små dyr og mudder overalt. Terre de Paix har løbende kontakt til disse familier og besøger dem ofte eller inddrager dem i projekter.
Målgruppe:
Børnene kommer fra forskellige vilkår, men har allesammen nogle svære adfærdsvanskeligheder eller problemer som gør, at de skal have hjælp. Mange af dem er blevet misbrugt eller har levet under meget usle forhold og har derfor ikke har lært hvordan man begår sig sammen med andre. Der er også nogle af børnene, hvis forældre er i fængsel på grund af vold eller overgreb. Her er det også Terre de Paix der sørger for at børnene/de unge kommer ud og besøger dem i fængselet, hvis børnene/de unge selv vil.
Generelt er specialskolebørnene meget udadreagerende og det er ikke unormalt at hvis de kontakter hinanden, er det ved at give et slag i ryggen, tage kvælertag på hinanden mm. Der skal heller ikke meget til, før de kaster med ting eller kommer op at slås. Overfor os studerende er de dog meget venlige og interreseret i at snakke med os, men overfor mange af lærerne, kan der hurtigt opstå nogle problemer eller uoverensstemmelser. Jeg har også erfaret at nogle af de mindre børn ofte søger tilflugt hos os, hvis der er nogle ældre børn efter dem. Jeg tror vi er for nye til, at de tør gøre så meget lige ved siden af os.
Jeg håber du fik mere ud af de Astrid, ellers må du skrive til mig igen.
mandag den 25. februar 2013
Har mødt Batman
I lørdags, da jeg skulle hjem fra byen, var jeg så heldig at støde ind i selveste batman. Dvs. at jeg kom gående og få meter foran mig i mørket, flyver en flyvende hund. Denne bar dog ikke så stor - måske mellem en halv til en hel meter i vingefanget. De kan blive op til to meter, hvilket jeg syntes er helt vildt. Jeg nåede selvfølgelig ikke at tage et billede, men har fumdet en der ser ud til at have samme størelse.
mandag den 18. februar 2013
Hjemmebesøg i Bambou
Fredag skulle Nanna og jeg på hjemmebesøg i Bambou, så minibussen blev fyldt op med mennesker. Vi troede at vi skulle til Bambou på hjemmebesøg, men vi skulle først lige forbi med nogle af lærerne, så halvanden time og en masse stød, brækfornemmelser og svimmelhed senere, kom vi til Bambou. Projektet vi skulle følge op på, er et projekt der startede op for to år siden. Her fik nogle unge som viste interesse for agri culture faget, nogle bøtter/spande/krukker med hjem, samt en masse frø. De står for at plante det og så kan de selv få pengene for hvad de kan sælge grøntsagerne for. En gang om måneden kommer Terre de Paix ud og ser til dem. Her har familierne mulighed for at købe flere billige frø som de kan plante.
Vi besøgte i alt 6 familier. Det første hus vi kom til var et hus i meget dårlig stand. Da vi kommer ind, regner der meget og vi bliver derfor inviteret indenfor. Pludselig skriger Alvina, da der er en virkelig stor hveps. Da vi ser nærmere på det, er der to hvepseboer i opgangen. Det første jeg tænkte var "og her bor der børn". De næste huse var meget hårde at se. Her boede familierne rent ud sagt i deres eget lort. Husene er lavet af blik, gamle olietønder og tagpap. På taget er der lagt store sten som skal holde taget på plads under dårlig vejr. Der er mudder overalt. Jeg føler mig meget heldig at jeg har fået den øjenåbner det var at se disse familier. Vi så virkelig hvor fattigt Mauritius også er.
Læreren Jean viste mig desuden nogle mærkelige frugter som hedder zat og panam, så det skal nok blive spændende at prøve og smage dem. Vi mødte også en gammel elev som var droppet ud på grund af en graviditet. Lærerne var glade for at se hende og babyen. Det virker som om at Terre de Paix ligger rigtig meget i at skabe en god og tryg relation til eleverne og deres familier.
Det at familierne lære at så, formere og sælge videre og dermed kan tjene lidt ekstra til familien, mener jeg er et godt og bæredygtigt projekt. På samme tid opretholder TDP kontakten til familierne og kan dermed også vejlede og guide de unge.
Jean fortalte at de ting de lavede i agriculture faget var ting som var hurtige til at gro, netop for at børnene ikke skulle miste interessen. Han har lært de unge hvordan man passer og plejer grøntsagerne og hvordan man kan genanvende.
Jeg ville ikke tage billeder af deres hjem mens de selv så på det, så det må i tænke jer til.
Vi besøgte i alt 6 familier. Det første hus vi kom til var et hus i meget dårlig stand. Da vi kommer ind, regner der meget og vi bliver derfor inviteret indenfor. Pludselig skriger Alvina, da der er en virkelig stor hveps. Da vi ser nærmere på det, er der to hvepseboer i opgangen. Det første jeg tænkte var "og her bor der børn". De næste huse var meget hårde at se. Her boede familierne rent ud sagt i deres eget lort. Husene er lavet af blik, gamle olietønder og tagpap. På taget er der lagt store sten som skal holde taget på plads under dårlig vejr. Der er mudder overalt. Jeg føler mig meget heldig at jeg har fået den øjenåbner det var at se disse familier. Vi så virkelig hvor fattigt Mauritius også er.
Læreren Jean viste mig desuden nogle mærkelige frugter som hedder zat og panam, så det skal nok blive spændende at prøve og smage dem. Vi mødte også en gammel elev som var droppet ud på grund af en graviditet. Lærerne var glade for at se hende og babyen. Det virker som om at Terre de Paix ligger rigtig meget i at skabe en god og tryg relation til eleverne og deres familier.
Det at familierne lære at så, formere og sælge videre og dermed kan tjene lidt ekstra til familien, mener jeg er et godt og bæredygtigt projekt. På samme tid opretholder TDP kontakten til familierne og kan dermed også vejlede og guide de unge.
Jean fortalte at de ting de lavede i agriculture faget var ting som var hurtige til at gro, netop for at børnene ikke skulle miste interessen. Han har lært de unge hvordan man passer og plejer grøntsagerne og hvordan man kan genanvende.
Jeg ville ikke tage billeder af deres hjem mens de selv så på det, så det må i tænke jer til.
Ny park til skolebørn
I denne uge skulle Nanna og jeg rigtig have været på hjemmebesøg i fosterfamilierne om eftermiddagen, men på grund af en ny park til bl.a. Terre de Paix, går al tid med at gøre klar til indvielsen af denne, hvor sponsoren og ministeren kommer. Derfor mødte vi i stedet kl. 8.30 for at deltage i timerne. Men endnu engang skete det at der ikke kom nogle børn, fordi det regnede. Derfor sad vi bare og kiggede i et godt stykke tid. Jeg gik dog op i bordingschoolen og spillede Karom med en af drengene. Vi skulle have deltaget i et møde, som så blev aflyst på grund af sygdom. Alvina vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre med os, så til sidst sagde hun at vi kunne tage hen i parken og hjælpe med færdiggørelsen af et sponsertræ. Så det gjorde vi og her sad vi og lavede blade af ståltråd.
Da vi havde været det et godt stykke tid, tog vi hjem. Vi kom til at gå en kæmpe omvej for at komme til bussen, så det tog os halvanden time og komme hjem.
Indtryk af parkprojekt:
Formålet med parken, er at børn fra forskellige skoler, kan komme hen til parken og få stimuleret deres sanser. Både børn og teenagere. I parken er der plantet en masse blomster der dufter - der er også en masse sjælne blomster og træer. Der er frugttræer og bærbuske. der er grønne arealer som skal bruges til leg og envidere er der også små scener som skal bruges til at lege/spille teater og musik. Projektet er sponsoreret af en stor hotelkæde kaldet Club Met tror jeg det hedder. Jeg syntes projektet er godt og tanken omkring det er godt, men da det ligger et stykke fra skolen, er jeg i tvivl om hvor meget det kommer til at blive brugt, men man har da lov at håbe. Skolen går hvert fald meget op i det i tiden og det er spændende og følge med i hvor afhængig de er af at de kan blive sponsoreret.
Da vi havde været det et godt stykke tid, tog vi hjem. Vi kom til at gå en kæmpe omvej for at komme til bussen, så det tog os halvanden time og komme hjem.
Indtryk af parkprojekt:
Formålet med parken, er at børn fra forskellige skoler, kan komme hen til parken og få stimuleret deres sanser. Både børn og teenagere. I parken er der plantet en masse blomster der dufter - der er også en masse sjælne blomster og træer. Der er frugttræer og bærbuske. der er grønne arealer som skal bruges til leg og envidere er der også små scener som skal bruges til at lege/spille teater og musik. Projektet er sponsoreret af en stor hotelkæde kaldet Club Met tror jeg det hedder. Jeg syntes projektet er godt og tanken omkring det er godt, men da det ligger et stykke fra skolen, er jeg i tvivl om hvor meget det kommer til at blive brugt, men man har da lov at håbe. Skolen går hvert fald meget op i det i tiden og det er spændende og følge med i hvor afhængig de er af at de kan blive sponsoreret.
Min egen fødselsdag
Så er man blevet 24 år, som tiden dog flyver afsted. Søren og Martine kom ind og ønskede tillykke med fødselsdagen, inden de skulle på arbejde. Kl. 9, kom Nanna ind og vækkede mig med flag. Hun havde lavet et morgen/fødselsdagsbord, så vi vækkede Jonas og Alexander, så de også kunne være med.
Efter morgenmaden, var drengene så søde og sige at de gerne ville tage opvasken. Nanna og jeg besluttede os for at tage til stranden, men inden vi gjorde det, havde jeg lovet lige og klippe Jonas, så det gjorde jeg inden vi tog til stranden.
Det er første gang jeg har været et varmt sted på min fødselsdag, så det skulle fejres på stranden. Da vi kom derned, mødte vi Alvina på stranden. Vi troede hun bare lige ville hilse på os af høflighed, men det endte med at hun hentede sit håndklæde og slog sig ned ved os. Da hun hørte at det var min fødselsdag, insisterede hun på at give is til mig og Nanna. Vi takkede selvfølgelig og fik en softice med vanille og pistashe. Den smeltede meget hurtigt i varmen, så vi måtte skynde os at spise den. Pludselig begyndte det at regne og vi besluttede os for at tage hjem igen. Alvina fik dog arrangeret at vi kunne køre med chaufføren fra Terre de Paix hjem, da han også var på stranden. Så vi slap da heldigvis for at gå så langt i det vejr.
Da vi kom hjem, gjorde vi os klar til at tage ud og spise. Det regnede godt nok en del, men kl 19.30, var det næsten stoppet. Jeg havde i længere tid kigget på en restaurant, der ligger i Flic en Flac, så fordi det var min fødselsdag, tog vi derhen. Restauranten ligger i en hyggelig have, hvor der er pyntet op med masser af lys. Man sidder næsten for sig selv, fordi man er omgivet at planter, træer og buske. Vi fandt et stort bord og satte os der. Vi bestilte en drink til at starte med og her fik jeg en Rainbow. Vi bestilte en af hver appetiser, så vi kunne prøve 6 forskellige ting. De var alle rigtig gode. Efter alle forretterne fik jeg gave fra de andre. Jeg fik en vasketøjskurv som jeg har kigget på i Cascavelle og et rigtig flot hindu billede af Shiva. De sang også fødselsdagssang for mig - den med instrumenterne. De spillede blandt andet mauritiansk raslerør. Vi fik maden ind herefter. Jeg havde bestilt nogle store jomfruhummere marineret i hvidløg med hvidløgs- smør- cremesovs til. Det smagte virkelig godt. Jeg fik også dessert, bananasplit. De havde kommet et lys i bananen, fordi det var min fødselsdag. Efter vi havde betalt, besluttede vi os for at gå en tur på stranden. Det var rigtig hyggeligt og herefter tog vi hjem
Efter morgenmaden, var drengene så søde og sige at de gerne ville tage opvasken. Nanna og jeg besluttede os for at tage til stranden, men inden vi gjorde det, havde jeg lovet lige og klippe Jonas, så det gjorde jeg inden vi tog til stranden.
Det er første gang jeg har været et varmt sted på min fødselsdag, så det skulle fejres på stranden. Da vi kom derned, mødte vi Alvina på stranden. Vi troede hun bare lige ville hilse på os af høflighed, men det endte med at hun hentede sit håndklæde og slog sig ned ved os. Da hun hørte at det var min fødselsdag, insisterede hun på at give is til mig og Nanna. Vi takkede selvfølgelig og fik en softice med vanille og pistashe. Den smeltede meget hurtigt i varmen, så vi måtte skynde os at spise den. Pludselig begyndte det at regne og vi besluttede os for at tage hjem igen. Alvina fik dog arrangeret at vi kunne køre med chaufføren fra Terre de Paix hjem, da han også var på stranden. Så vi slap da heldigvis for at gå så langt i det vejr.
Da vi kom hjem, gjorde vi os klar til at tage ud og spise. Det regnede godt nok en del, men kl 19.30, var det næsten stoppet. Jeg havde i længere tid kigget på en restaurant, der ligger i Flic en Flac, så fordi det var min fødselsdag, tog vi derhen. Restauranten ligger i en hyggelig have, hvor der er pyntet op med masser af lys. Man sidder næsten for sig selv, fordi man er omgivet at planter, træer og buske. Vi fandt et stort bord og satte os der. Vi bestilte en drink til at starte med og her fik jeg en Rainbow. Vi bestilte en af hver appetiser, så vi kunne prøve 6 forskellige ting. De var alle rigtig gode. Efter alle forretterne fik jeg gave fra de andre. Jeg fik en vasketøjskurv som jeg har kigget på i Cascavelle og et rigtig flot hindu billede af Shiva. De sang også fødselsdagssang for mig - den med instrumenterne. De spillede blandt andet mauritiansk raslerør. Vi fik maden ind herefter. Jeg havde bestilt nogle store jomfruhummere marineret i hvidløg med hvidløgs- smør- cremesovs til. Det smagte virkelig godt. Jeg fik også dessert, bananasplit. De havde kommet et lys i bananen, fordi det var min fødselsdag. Efter vi havde betalt, besluttede vi os for at gå en tur på stranden. Det var rigtig hyggeligt og herefter tog vi hjem
Til Marked i Quatre Bornes
Lørdag tog vi til Quatre Bornes på marked. Markedet var et stort grøntsagsmarked om lørdagen. Kommer man om torsdagen, er det tøj, ting og sager. Vi gik rundt og flere steder fik vi smagsprøver. Jeg tror at dette marked er mere lokalt end det som vi så i Port Louis, for der var ikke en masse souvenirs. Et sted var der en mand der solgte ananasskiver med chiliolie på. Det smagte godt, så Gry og jeg ville gerne have en pose. Jeg troede at en pose kostede 25 rupees, så jeg gav manden 30. En pose kostede åbenbart kun 10 rupees (2 kr.), så han gav mig og Gry 3 poser hver. Vi har hvert fald nok ananas nu. Efter lidt tid, gik vi ind i et center og kiggede på butikker. Vi satte os ind for at spise et sted, men lige inden vi bestilte, lød der pludselig nogle store brag. Jeg skyndte mig ud for at se hvad det var og der så jeg en masse kinesere, der spillede på trommer og midt i det hele stod to drager. Endelig fik jeg set nogle drager, som jeg ikke gjorde til det kinesiske nytår. Det er en tradition at man hænger en lille konvolut med penge, med nogle blade op ved indgangen af butikken. Når dragen så danser forbi butikken, går den ind i de butikker der har hængt en konvolut op. Den danser rundt ved indgangen i ca 5 min og ender med at tage konvolutten. Dette skulle bringe "good luck and fortune" for butikken. En af dragerne stak sit hoved helt op i mit, så det var lidt sjovt. Der bliver envidere fyret krudt af ved hver butik.
Til Fødselsdag torsdag
Torsdag var vi alle inviteret til Seb's (Sabby) fødselsdag. Seb er DJ på vores lokale bar Mafiozzo. Seb havde sørget for sprut og juice og der kom løbende forfriskninger som små pizzaer, hvidløgsbrød og kammuslingeburger på spyd. Det er enormt hyggeligt på denne bar og alle er glade. Der var en masse god musik og man fik lyst til at danse, men der var nogle mauritianske piger, der virkelig forstod at ryste med kroppen - næsten en moderne og hurtig udgave af sega eller som man ser det i musik videoer. Der kunne de hvide piger godt gå hjem, og vi kunne bestemt ikke hamle op med det. Det var dog rigtig sjovt at kigge på det. Jeg kom dog ud at danse, da en frisk mand på 60 år spurgte. Han var far til en af de franske piger vi havde mødt dagen før. Alt i alt var det en rigtig hyggelig aften. Vi er efterhånden ved at have fået mange nye venner hernede.
onsdag den 13. februar 2013
Hygge med pigerne på Mafiozzo
I dag regnede det meget og vi blev derfor ringet op at vi ikke skulle komme på arbejde. Busserne kører ikke hvis det regner meget åbenbart. Derfor har vi bare været derhjemme, men nu er det klaret lidt op og så besluttede os piger os for at tage ned på en bar og skrive logbog, læringsmål og månedsbrev, istedet for bare at side derhjemme.
De første dage på Terre de Paix
Mandag:
Endelig kom dagen hvor vi skal starte vores observationsperiode. De første uger skal vi observere de forskellige instanser på Terre de Paix, for herefter at vælge hvor vi gerne vil være. vi bliver delt op, så vi kun er 2-3 hvert sted. Nanna og jeg skal i denne uge være på specialskolen og være med til nogle forældremøder.
Da vi kom til skolen, blev vi budt velkommen og fik forklaret at vi skulle deltage i morgenmødet. Her fik vi lov til at vælge 3 timer som vi ville deltage/observere i. Jeg valgte engelsk, agri culture og musik.
Indtryk af ADS (Specialskolen):
Min første time var engelsk. Vi sad i skolegården og havde tavleundervisning. Der var 5 elever og så læreren. Niveauet er meget lavt og selv læreren Nisha's niveau var heller ikke det helt store. En af de unge gik efter 5 min, mens to andre kun sad og tegnede. De unge gider kun de timer hvor der sker noget fysisk aktivt. Jeg spurgte om de altid kun har tavleundervisning, hvilket hun svarede ja til. Derfor tænker jeg at det kunne være fedt at lave et projekt, hvor man flytter undervisningen væk fra skolegårdens larm og afbrydelser. Det kan eksempelvis være at tage ud i naturen og lære om denne på engelsk. Alvina (min vejleder) syntes rigtig godt om ideen da jeg snakkede med hende om det.
Næste time var agri culture. Vi gik hen til en have hvor undervisningen skulle foregå. Jeg forstod ikke rigtig hvad timen egentlig gik ud på, for der blev kun brugt ca. 10 min af timen hvor de fjernede ukrudt. Resten af tiden gik de unge bare lidt rundt og spurgte mig om Danmark. De kunne ikke engelsk, så læreren Jean måtte oversætte alle spørgsmål.
Frokosten foregik ved at jeg sad ved Jearn's bord med 5-6 drenge. Drengene hentede maden og derefter øsede Jean maden op på deres tallerken. Det virkede mærkeligt at 16-17 årige drenge ikke selv skulle øse op, men sådan er det åbenbart ikke her. Her smagte jeg også for første gang på vandet, da jeg ikke ville tage mit eget vand op foran drengene.
Sidste time var musik. Vi gik op i et alt for lille lokale og sad ca 10-12 mennesker og en masse musikinstrumenter på 6-7 kvadratmeter. Her læser man ikke noder, men vælger en sang fra mobilen og holder den op for mikrofonen. Så sidder man med hvert sit instrument og lytter sig frem til noderne. Jeg fik stukket en tamburin i hånden og skulle så bare falde ind i rytmen. Rimelig grænseoverskridende, når de unge sidder der og har godt styr på deres instrumenter.
Tirsdag:
Da vi ankom til Terre de Paix, var der lidt ventetid inden vi skulle op i deres "bordingschool". Vi blev fulgt derop af Isabel, som er der 4 dage om ugen. Hun viste os rundt i lejligheden, hvor der bor 7 drenge i alderen 13-17 år. Da drengene kom blev vi hurtigt præsenteret for dem og herefter blev vi spurgt om vi ville spille "Karom" - en form for bob, men uden stave og lidt andre regler. Her fik vi set hvor svært det er at kommunikere med de unge når de ikke kan engelsk og vi ikke kan kreol. Derfor er det vigtigt at vi hurtigst muligt for det lært.
Efter vi havde været der i en god time, skulle vi til forældremøde i Bambou(en anden by). Vi kørte i deres minibus, sammen med nogle børn som skulle sættes af ved forskellige huse/ressidenses. Det var aldrig gået i danmark at køre 18 mennesker i en minibus til 12-14 mennesker. Og så tilmed uden seler, men det var rigtig hyggeligt.
Vi ankom til Centre de Junesse (ungdomscenteret) og gik ind. i løbet af hele mødet kom der kun 4 forældre. De fik en kort præsentation til hvad der foregik på skolen og herefter fik de en udtalelse om deres barn. Da de gik, fik de hver 5 dåser tun med hjem. Jeg spurgte hvorfor de fik det og hertil svarede de at mange af familierne er under fattigdomsgrænsen, så det rækker langt med lidt mad. Hvis de fik penge, vil det med stor sandsynlighed gå til stoffer eller alkohol. Da der ikke kom flere forældre, blev vi hentet af bussen som kørte os helt hjem.
Indtryk af bordingschool:
Mit første indtryk af lejligheden var et ungdomsfængsel uden privatliv. Der er ingen døre i lejligheden og de sover 2-3 på hvert værelse. Det virker ikke særlig personligt, da der kun er det absolut nødvendige og ingenting på væggene. Jeg fik af vide at dette var mere for de drenge som ikke passede ind i de ande huse(ressidenses). Børnene/de unge kommer stort set ikke udenfor TDP i hverdagende og der bliver ikke lavet ture ud af huset på nær i ferierne. Nogle af drengene tager hjem til deres forældre, onkler, bedsteforældre i weekenden, men en af drengene har ikke kendskab til sine forældre og tager derfor med Isabel hjem. Der virker umiddelbart mere roligt end nede i gården, men mens vi var der, var der en dreng, som fik en lussing af en af de andre unge. Han blev heldigvis ikke vred som vi tit ser det med dem, så de ender i slagsmål.
Endelig kom dagen hvor vi skal starte vores observationsperiode. De første uger skal vi observere de forskellige instanser på Terre de Paix, for herefter at vælge hvor vi gerne vil være. vi bliver delt op, så vi kun er 2-3 hvert sted. Nanna og jeg skal i denne uge være på specialskolen og være med til nogle forældremøder.
Da vi kom til skolen, blev vi budt velkommen og fik forklaret at vi skulle deltage i morgenmødet. Her fik vi lov til at vælge 3 timer som vi ville deltage/observere i. Jeg valgte engelsk, agri culture og musik.
Indtryk af ADS (Specialskolen):
Min første time var engelsk. Vi sad i skolegården og havde tavleundervisning. Der var 5 elever og så læreren. Niveauet er meget lavt og selv læreren Nisha's niveau var heller ikke det helt store. En af de unge gik efter 5 min, mens to andre kun sad og tegnede. De unge gider kun de timer hvor der sker noget fysisk aktivt. Jeg spurgte om de altid kun har tavleundervisning, hvilket hun svarede ja til. Derfor tænker jeg at det kunne være fedt at lave et projekt, hvor man flytter undervisningen væk fra skolegårdens larm og afbrydelser. Det kan eksempelvis være at tage ud i naturen og lære om denne på engelsk. Alvina (min vejleder) syntes rigtig godt om ideen da jeg snakkede med hende om det.
Næste time var agri culture. Vi gik hen til en have hvor undervisningen skulle foregå. Jeg forstod ikke rigtig hvad timen egentlig gik ud på, for der blev kun brugt ca. 10 min af timen hvor de fjernede ukrudt. Resten af tiden gik de unge bare lidt rundt og spurgte mig om Danmark. De kunne ikke engelsk, så læreren Jean måtte oversætte alle spørgsmål.
Frokosten foregik ved at jeg sad ved Jearn's bord med 5-6 drenge. Drengene hentede maden og derefter øsede Jean maden op på deres tallerken. Det virkede mærkeligt at 16-17 årige drenge ikke selv skulle øse op, men sådan er det åbenbart ikke her. Her smagte jeg også for første gang på vandet, da jeg ikke ville tage mit eget vand op foran drengene.
Sidste time var musik. Vi gik op i et alt for lille lokale og sad ca 10-12 mennesker og en masse musikinstrumenter på 6-7 kvadratmeter. Her læser man ikke noder, men vælger en sang fra mobilen og holder den op for mikrofonen. Så sidder man med hvert sit instrument og lytter sig frem til noderne. Jeg fik stukket en tamburin i hånden og skulle så bare falde ind i rytmen. Rimelig grænseoverskridende, når de unge sidder der og har godt styr på deres instrumenter.
Tirsdag:
Da vi ankom til Terre de Paix, var der lidt ventetid inden vi skulle op i deres "bordingschool". Vi blev fulgt derop af Isabel, som er der 4 dage om ugen. Hun viste os rundt i lejligheden, hvor der bor 7 drenge i alderen 13-17 år. Da drengene kom blev vi hurtigt præsenteret for dem og herefter blev vi spurgt om vi ville spille "Karom" - en form for bob, men uden stave og lidt andre regler. Her fik vi set hvor svært det er at kommunikere med de unge når de ikke kan engelsk og vi ikke kan kreol. Derfor er det vigtigt at vi hurtigst muligt for det lært.
Efter vi havde været der i en god time, skulle vi til forældremøde i Bambou(en anden by). Vi kørte i deres minibus, sammen med nogle børn som skulle sættes af ved forskellige huse/ressidenses. Det var aldrig gået i danmark at køre 18 mennesker i en minibus til 12-14 mennesker. Og så tilmed uden seler, men det var rigtig hyggeligt.
Vi ankom til Centre de Junesse (ungdomscenteret) og gik ind. i løbet af hele mødet kom der kun 4 forældre. De fik en kort præsentation til hvad der foregik på skolen og herefter fik de en udtalelse om deres barn. Da de gik, fik de hver 5 dåser tun med hjem. Jeg spurgte hvorfor de fik det og hertil svarede de at mange af familierne er under fattigdomsgrænsen, så det rækker langt med lidt mad. Hvis de fik penge, vil det med stor sandsynlighed gå til stoffer eller alkohol. Da der ikke kom flere forældre, blev vi hentet af bussen som kørte os helt hjem.
Indtryk af bordingschool:
Mit første indtryk af lejligheden var et ungdomsfængsel uden privatliv. Der er ingen døre i lejligheden og de sover 2-3 på hvert værelse. Det virker ikke særlig personligt, da der kun er det absolut nødvendige og ingenting på væggene. Jeg fik af vide at dette var mere for de drenge som ikke passede ind i de ande huse(ressidenses). Børnene/de unge kommer stort set ikke udenfor TDP i hverdagende og der bliver ikke lavet ture ud af huset på nær i ferierne. Nogle af drengene tager hjem til deres forældre, onkler, bedsteforældre i weekenden, men en af drengene har ikke kendskab til sine forældre og tager derfor med Isabel hjem. Der virker umiddelbart mere roligt end nede i gården, men mens vi var der, var der en dreng, som fik en lussing af en af de andre unge. Han blev heldigvis ikke vred som vi tit ser det med dem, så de ender i slagsmål.
søndag den 10. februar 2013
Aften på stranden
Lørdag aften tog vi til stranden. Der er mange som slår telte op og bor på stranden i weekenderne. Her spiser de mad, bader, spiller musik og danser hele familien. Efter stranden tog vi Ud og spiste. her så vi blandt andet en kakelak kravle ned i blusen på en dame der sad og spiste... adddd, den var not 4 cm lang. Jeg har desuden prøvet at fotografere to af de meget farverige fugle der er hernede.
Alain
Her kan i se lederen Alain fra vores arbejde. Det andet billede er fra en sukkerrørsmark på vej hjem i bussen.
Kinesisk nytår (spring festival)
Søndag tog vi til hovedstaden Port Louis. Vi besøgte to templer/kirker, hvor går rundt med røgelsespinde. Uheldigvis var der en der gik ind i mig, så en glød sprang op på min brystkassens og derefter ned i bh'en. Av av, render nu rundt med brændmærke og eftersom det er mega varmt er der nu også kommet en vabel på. Men ud over mit lille uheld, var det meget spændende og se hvordan de hyldede deres guder og deres døde. Om det ene tempel, havde man lavet et meget opfindsomt pigtrådshegn af knust glas. Jeg ville meget nødigt over det hvert fald.
torsdag den 7. februar 2013
onsdag den 6. februar 2013
Aftenhygge
Igår grillede vi for første gang. Der er meget varmt om aftenen, så det bliver også tit til en lille aftendukkert:) i får også lige lidt billeder af vores små husdyr. Vi har John-John som er vores gekko og jesper fårekylling. Vi har dog også basil (mus), men han er lidt genert og vil ikke tages billeder af:)
Abonner på:
Opslag (Atom)